tirsdag den 13. januar 2015

Bogens indhold

I bogen finder man mange inspirerede lege, som kan benyttes til ethvert arrangement. Med bogen følger der en terning, med seks sider på. På hver side af terningen står der forskellige legeformer, og det er så meningen at man skal slå med terningen for at finde ud af hvilken form for leg man skal lege. Lander terningen på siden med Bevægelse, skal man slå op i bogen på siden med bevægelseslove, og så afgøre hvilken en leg man vil lege derudfra.

Bogen er beregnet til SFO-børn, men kan også benyttes af unge i klubber og af børn/voksne med nedsat funktion.

Dette skal fungere som et virkemiddel for børnene, til at inkluderes mere i dagligdagens leg og det basale fællesskab mellem børnene i den givne institution.

Legene kan benyttes flere gange og alle legene kan der ændres i. Reglerne kan bøjes som man vil, men pas på det ikke skaber forvirring! HUSK at slå legenes regler fast, inden legene begynder.

Vores mål med dette produkt er at få børn udenfor fællesskabet ind i det sociale sammenhold der er i institutionerne. Vi håber at vi med dette produkt kan opnå en nemmere og bedre hverdag for alle børnene og dermed skabe nye relationer og nye kammerater.


Sidernes funktioner og indhold!: (KUN eksempler..)

BERØRING - børn giver børn massage

Taktik rygmassage forøger paratheden til undervisningen og viser større forståelse for empati og omsorg hos andre og dermed viser det samtidig også ens egne og andres grænser, hvilket er med til at mindste mobberi og aggressivitet.....

Lege:

Smøre en madpakke: to og to. Et barn ligger mens det andet smører en madpakke. Måske skal der smør, leverpostej, pølser, remoulade mm på.

Kluddermutter: man holder i hånden i en rundkreds. Rundkredsen kludre sig ind i hinanden. En udefra skal rede "kludderet" ud igen.

...

SAMARBEJDE

Samarbejdet er noget der skal trænes - det er ikke noget, der kommer af sig selv. Målet er at få børnene til at samarbejde om opgaven, så alle bidrager konstruktivt til legens løsning...

Lege:

Trække gulerødder: alle deltagerne ligger på maven i en rundkreds i armering. To af deltagerne er bondemænd, som har til opgave at trække "gulerødderne" fra hinanden, ved at hive i børnenes ben.

Vende tæppe: hele holdet skal stå på et tæppe. Opgaven er nu at få vendt tæppet så bagsiden kommer opad, uden at nogle deltager træder udenfor tæppet.

..

SANSER


Vi oplever verden igennem sanserne, der giver os informationer om vores omverden, giver os oplevelser og indtryk. Sanserne arbejder sammen og skaber en helhed....

Lege:

Synssans: Tegn og gæt stafet. Deltagerne deles i nogle hold, disse aftaler en rækkefølge, hvorefter deltagerne en af gangen (et hold af gangen) henter en opgave ved dommerbordet. Denne opgave tegnes og når holdet har gættet den, hentes en ny.

Balance: Balancer på et reb eller en streg på gulvet. Man kan gøre det individuelt, eller man kan gøre det hele holdet. Gå på flere forskellige måder, på hænder, baglængs, sidelængs, osv.

...

BEVÆGELSE

Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser...

Lege:

Fangeleg: Den klassiske fangeleg, katten efter mussen(e).

Ståtrold: Her skal man, når man bliver taget, stå med spredte ben, så de andre børn kan kravle igennem og derved befri. Børnene lærer at være opmærksomme på hinanden og hjælpe hinanden.

...

STATESTIK

Børnene lærer først og fremmest at samarbejde, men også talrækken og alfabetet i de forskellige lege indenfor statistik. I legene gælder det om at børnene skal tage initiativ til at starte legene og at vide en masse om sig selv og de andre...

Lege:

På en række: Lad børnene stå i en rundkreds, når der så bliver nævn en kategori og tal eller bogstav, så skal børnene stille sig op i den rækkefølge der er korrekt. Kategorierne kan fx være: Navn, og så skal de stille sig i alfabetisk rækkefølge.

Matematik: Lad alle børnene være sammen i en stor gruppe. Børnene skal nu i fællesskab finde ud af at dele sig i 3-4-5 og 6.. grupper, hvor en ikke må stå alene. De lærer her at dividere og gange.

..

UDTRYK

Udtrykslege hjælper børnene med at danne fællesskaber og være inkluderende. Ved brug af hænderne, fødderne og skøre grimasser, udvikler og styrker børnene deres motorik...

Lege:

Gæt og grimasser: Der laves to hold, hvor hvert hold skal optræde for det andet. Der er i forvejen lavet sedler med sætninger på, som skal fuldføres kun ved hjælp af kropssprog og ansigtsudtryk.

Spejl: 2 og 2 sammen. Den ene viser en øvelse, samtidig med at den anden prøver at gengive den, ligesom hvis man kigger sig i et spejl.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar